Sider

fredag den 5. februar 2016

Hospitalstaske til fødslen

Der er 6 dage til termin og jeg har i dag for første gang stiftet bekendtskab med sammentrækninger - plukveer. Jeg har selvfølgelig haft dem, men jeg har ikke mærket dem. De vækkede mig kl. 3.00 i nat og har stort set ikke ladet mig alene siden. De har været nogenlunde regelmæssige med 10 minutter i mellem, men svinger en del i intensitet og 2-3 gange har jeg haft 40min hvor jeg stort set ikke har mærket dem.
Selvom de skulle gå i sig selv igen og ikke blive til noget, så kan jeg mærke at jeg skal se at få pakket den hospitalstaske. Stort set alt er købt - men ikke pakket!
Jeg brugte store dele af tirsdagen på at google og læse pakkelister til hospitalstasken. Der findes jo helt enormt mange!
Her kommer så min liste, som jeg tænker at printe og lægge klar ved tasken, så de sidste ting kan smides i, inden afgang til hospitalet. Sidste-øjebliks-ting er fx deodorant, tandbørster og snacks. Jeg skal føde på OUH og jeg regner med at vi får én overnatning på Vuggen derude - så det er med den forventning jeg har lavet listen. Vuggen er i øvrigt barselshotellet, så der skal man have alt med selv.
________________________________________________________________

Til mor

-Behageligt løstsiddende tøj (1-2 par sorte bukser og 2 ammebluser)
-Mormortrusser (3 par sorte)
-Amme-BH
-Bikinitop (til fødekaret)
-Uldsokker + 2 almindelige
-Morgenkåbe
-Nattøj/sove-T-shirt
-Stort badehåndklæde (de skulle være mikro-små på sygehuset)
-Hjemmesko / klipklapper
-Store natbind (10 stk)
-Læbepomade
-Håndcreme
-Hårbørste
-Hårelastikker og hårnåle
-Lækker shampoo 
-Mandelolie (til evt. massage af lænd)
-Ansigtsrens + ansigtscreme (se hvilken her)
-Tandbørste + tandpasta
-Lanolincreme (jeg har en "morgenfruecreme" fra Helsekosten)
-E-vitamin creme
-Ammeindlæg (både uld/silke og engangs)
-1 rulle blødt wc-papir (tænk, der findes 5-lags!)
-Skylleflaske
-Hårtørrer (hvis selv 5 lags toiletpapir er for hårdt)
-Drikkeflaske evt. med sugerør
-Egen hovedpude
-Oppustelig nakkestøtte (det skulle være rart i fødekaret)

Til baby

-Babydyne med betræk, der lugter af os (+ et ekstra betræk)
-Bamse, der lugter af os
-Strikket babytæppe
-Bleer str. nyfødt (lidt forskellige slags)
-1 x hue
-2 x body (i str. 50/56)
-1 x heldragter
-1 x bukser
-1 x flyverdragt til hjemturen
-2 x babysokker
-2 forskellige sutter (selvom det nok ikke bliver nødvendigt)
-5 stofbleer
-Baby pads (jeg har købt en pakke øko vatklude)
-Vatpinde (til rens af babys navle)

Til far:

-Tandbørste + deodorant
-T-shirt
-Skjorte (skulle være super når barnet har brug for hud-mod-hud)
-Undertøj
-Sokker
-Hjemmesko

Diverse

-Telefoner (jeg skal have tyndet ud i mine fotos) og oplader
-Pung + sygesikringsbevis
-Småpenge til automaten til sygehuset
-Vandrejournal
-Smertefri Fødsel info-papir
-Ønskeliste til fødsel
-Øko-snacks: Kiks, chokolade, mandler, frisk frugt, tørrede abrikoser, æblejuice og små smoothies
-Bose Minisound højtaler + oplader
-Musik (cd med og musik lagt ind på telefonen)
-1 pakke lommetørklæder
-Papir/notesbog + kuglepen

I bilen

-Autostol + base
-Ammepude (der kan hentes i bilen ved behov)
________________________________________________________________

Når jeg kigger ned over listen kan jeg godt se, at vi nærmest skal have kuffert med - haha! Det med at pakke let er ikke umiddelbart min stærke side. Vores bil  har heldigvis omtrendt verdens største bagagerum, så der er fin plads til at lade eventuelt unødvendige sager ligge dernede. Og så vil jeg bare hellere go safe.


Har jeg fået alt med? Ellers tip mig hellere end gerne.

En af de få ting jeg har læst om, men ikke sat på listen er afføringsmiddel - det skulle kunne være en hjælp til første toiletbesøg efter fødslen. Jeg prøver uden!

I øvrigt: Hvis én af jer ligger inde med et tip til en lidt lækker shampoo (uden parfume og alt muligt skrammel) så læg gerne en kommentar - jeg er på jagt efter lidt post-fødsels-luksus.

9 kommentarer:

  1. Pyh, en lang liste - den minder meget om min :D Vi endte faktisk med at pakke det hele i en kuffert, og de gloede en anelse på fødegangen, da min mand kom slæbende med den i den ene arm og mig i den anden. Jeg brugte ikke en eneste ting fra kufferten, men det var nu nok, fordi jeg tog hjem umiddelbart fødslen i stedet for at blive indlogeret på hospitalets barselshotel ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christel
      Tak for din kommentar - haha, ja min kæreste slæbte også en kæmpe taske med. For ja, det er en vildt lang liste. Jeg nåede faktisk ikke at pakke tasken, da jeg pludselig gik i fødsel. Så det måtte min kæreste gøre mens jeg havde veer. Næste gang pakker jeg den lidt før end en uge inden termin 😊
      KH til dig,
      Anne

      Slet
    2. Kære Anne
      Først og fremmest: Tillykke med den lille pige - det er sådan et fint billede, du har lagt på Instagram :)
      Mht. shampoo (som du efterlyste bud på) så brugte og bruger jeg Derma Eco Woman. Den er både økologisk og indeholder hverken parfume, parabener eller farvestoffer.
      Tak for en inspirerende blog!
      Kærlig hilsen,
      Christel

      Slet
    3. Tusind tak, hvor er du sød!
      Tak fordi du følger med og kommenterer 👏🏻 Det gør mig så glad!
      Tak for tippet - den brugte jeg faktisk også i sommers. Den var ret god, så må vist lige have fundet den igen!
      Kærlig hilsen til dig, Anne

      Slet
  2. Det er en fornøjelse at følge dig - står selv overfor barn nummer et til juli, så lader mig også inspirere. Mht shampoo så bruger jeg hårklinikkens - deres produkter er lækre og uden junk. Jeg har både shampoo og balsam. Tak for inspiration til pakkeliste, fødselsønsker og andet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor dejligt at høre! Hvor dejligt med et sommerbarn i vente - mon det er en dreng eller en pige?
      Tak for tip med Hårklinikkens - det vil jeg undersøge nærmere. Som nybagt mor vil lidt hårluksus også være virkeligt dejligt 😊
      Hvis du er til fødselsberetninger så har jeg en på trapperne inden længe.
      Kærlig hilsen til dig,
      Anne

      Slet
  3. Det er en fornøjelse at følge dig - står selv overfor barn nummer et til juli, så lader mig også inspirere. Mht shampoo så bruger jeg hårklinikkens - deres produkter er lækre og uden junk. Jeg har både shampoo og balsam. Tak for inspiration til pakkeliste, fødselsønsker og andet :)

    SvarSlet
  4. justlove2ndhandbyleneb2. marts 2016 kl. 12.30

    Tillykke. �� skal du på hotel i flere dage? �� jeg havde en lille rygsæk med med det mest nødvendige. Man kommer slrt ik' til at bruge ret meget. ���� smil Lene

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er laaang. Mange af tingene var jeg faktisk glad for - vi havde 3 overnatninger - og jeg planlægger et indlæg med en opdateret liste!
      KH til dig, Anne

      Slet