Ønskeliste til fødslen..

Jeg har efterhånden læst tilpas mange fødselsberetninger til at vide, at det på ingen måde er muligt at forudse en fødsel. Alligevel har jeg gjort mig nogle overvejelser og sammenfattet dem i en ønskeliste til jordemoderen.
Indledningsvist havde jeg skrevet "jeg har følgende ønsker til min fødsel" som overskrift, men blev så inspireret af en andens liste på nettet. Den liste indledtes med "Kære jordemoder" og det virker bare meget rarere for øjnene synes jeg. Derfor er det blevet mere et brev til jordemoderen end en liste.
Listen ligger nu klar i min pænt slidte vandrejournal sammen med info-arket om Smertefri Fødsel - teknikkerne.

________________________________________________________________



Kære jordemoder


- Jeg er mest tryg, hvis du vil informere os grundigt undervejs.


I forbindelse med ve-arbejdet

- Jeg har trænet teknikkerne fra Smertefri Fødsel og ønsker støtte til laboro-vejrtrækning og afspænding i kæbe, skuldre og hænder under veerne.

- Jeg ønsker stille musik og ellers ro under veerne.


- Jeg vil meget gerne i fødekar, hvis muligt.


- Jeg ønsker som udgangspunkt at bruge vand, akupunktur og lattergas som smertelindring. Bliver jeg forpint vil jeg gerne have medicinsk smertelindring!


I forbindelse med selve fødslen

- Jeg ønsker ikke at føde på ryggen og vil gerne støttes til andre fødestillinger.

- Jeg ønsker som udgangspunkt ingen klip.


- I pressefasen vil jeg gerne "gispe hovedet ud" og støttes i dette.


- Jeg ønsker at navlesnoren først klippes, når pulsen er ophørt.


________________________________________________________________


Er det noget vigtigt jeg har glemt eller noget, der måske virker helt tosset, er kommentarer meget velkomne!

Etiketter: , ,