Lidt linklove til 3 blog-fascinationer

Da jeg første gang nævnte graviditeten på bloggen lovede jeg, at der ikke ville gå alt for meget baby i den - og det tænker jeg fortsat at holde.. MEN jeg kan godt mærke at der går mere baby i den end jeg regnede med.
Jeg er stadig optaget af sundhed, men min interessesfære er ekspanderet og det er ikke længere kun mad og sund kost, jeg er optaget af.
Tidligere var det sådan at jeg kun fulgte madblogs og det fremgår faktisk stadig tydeligt af listen over "blogs jeg følger" ude i højre side af bloggen. Listen trænger til en update, for i takt med at jeg er blevet tykkere og tykkere har også andre typer blogs fanget min interesse.
De tre jeg fremhæver idag er:

Den kendte: Twinpeaks.dk

Mette-Marie er vist en af de største bloggere i Danmark efterhånden. Hun skriver fantastisk godt og selvom jeg har stortset ingenting tilfælles med hende, er det vildt hyggeligt at følge hende.

Den dygtige: www.emmamartiny.dk

Emma er en af de dygtigste bloggere jeg kender til. Hun driver sin blog så mega professionelt at jeg bliver helt forpustet. Hun udgiver inden længe sin anden kogebog og så har hun netop lanceret et podcast hvor hun interviewer andre bloggere. Jeg hørte interviewet med Maria fra Vanløse Blues - og det var bare super godt.

Den (for mig) ukendte: www.incredibaby.dk

Det her er en blog jeg er faldet over på Instagram - og som jeg i øjeblikket jævnligt besøger med et klik. Bloggen handler om Sanne, kæresten Mads og deres lille dreng Elliot og jeg kan godt lide den afveksling i indhold, der er på bloggens indlæg. Hun skriver nemlig om alt fra mad til makeup og morliv.

Har du en, måske ukendt, yndlingsblog så tip gerne om den herunder.