Jern, sorte tænder og sugerør..

Et par dage efter jul sendte jeg mig selv et blændende smil i spejlet (okay, jeg tjekkede mest tænderne for rester af julemad) og opdagede at smilet var knapt så blændende. Mine tænder havde fået et mærkeligt mørkt look og det var langt fra kønt. Det viser sig at Kräuterblut (det flydende jern-tilskud jeg benytter) var ansvarlig for de mørke toner på mine bisser - og at for netop at undgå misfarvninger er det en god ide at drikke det med sugerør. 
Så det har jeg gjort siden og samtidig børstet tænderne umiddelbart efter - akkurat lige så grundigt som en 1.klasser til skoletandpleje. Og heldigvis er det grålige skær nu næsten helt væk igen. Næsten.

Jeg forsøger generelt at undgå skadelig kemi fra plastik, hvorfor næsten alle mine bøtter til madopbevaring er skiftet ud med glas. Derfor er sugerør af glas eller stål jo helt super at have i skuffen. Desuden kan de bruges igen og igen - hvilket betyder mindre spild og skrald.

(Reklame: Sugerøret på billedet er venligst sponsoreret af Naturebaby.dk og kan købes her.)

I øvrigt har jeg en lille opdatering på jern-situationen. Måske husker du da jeg frejdigt proklamerede at jeg ville undgå jern-tilskud i graviditeten (her) og siden hen fik målt min blodprocent til 6,6. Jeg startede derfor på Kräuterblut og langsomt steg min blodprocent til 7,2. Ved sidste måling, forrige mandag, var den faktisk steget til 7,6 - hvilket er højere end hvad den var i starten af min graviditet. Her lå den på 7,2. Blodprocenten skal helst være mellem 7 og 10, så 

Kräuterblut virker for mig og det er jo glimrende - især når den indtages med sugerør!