Jeg er med i en Facebook-terminsgruppe for kvinder med termin omkring februar 2016. Altså med og med. Jeg er et komplet passivt medlem, der støvsuger væggen for andres gode råd, bliver skræmt af slemme fødselsberetninger og lærer at rigtig mange gravide, omkring uge 35-36-37, glæder sig helt enormt til at deres baby flytter ud af babyboligen.
Her er det så, at jeg føler mig helt forkert. Jeg har ingen ubærlig trang til at hun skal komme ud lige nu. Jeg håber derimod at hun bliver derinde flere uger endnu - altså i hvert fald til termin.
Jeg arbejder forsat - faktisk to uger endnu - så måske det er derfor jeg ikke har travlt. Det er også muligt at det bliver anderledes, hvis jeg pludselig får gener - dem er jeg nemlig stortset forskånet for. Jeg havde en lang arbejdsdag igår og selvom jeg bevæger mig ultralidt på sådan en dag, lå jeg brak på sofaen med en pude i lænden det meste af aftenen.
En anden grund til, at jeg håber babypigen bliver i maven nogle uger endnu, er, at jeg virkelig glæder mig til barsel og endnu mere tid til ventesysler.
Jeg er igang med både puslespil og strikketøj til babypigen, og der er meget jeg gerne vil nå inden hun melder sin ankomst. En af tingene på listen er fx at blive mentalt klar til babyankomsten - de praktiske ting er på plads, men det mentale halter altså lidt efter.
