Brændende grøn kærlighed

Jeg spiser ikke rigtigt LCHF under graviditeten - der ryger fx store mængder økologisk rugbrød ned. Det er primært vores aftensmad, der stadig består af grønt, kød og fedt.
Det her er når LCHF er allermest simpel - men også bedst når du spørger mig. 
Det er samtidig en sand øko-ret på få, men gode råvarer - og den mætter!

(3-4 portioner)

Du skal bruge:
1 broccoli
ca. 75 g smør
et drys muskatnød
salt & peber

2 store løg, finthakkede
300 g (god) bacon i tern
peber

Fremgangsmåde:
Skær broccoli i mindre stykker og kog mør.
I mens steges bacontern næsten sprøde. Tilsæt løg og steg dem letsprøde i baconfedtet. Når det hele har fået farve krydres det med friskværnet peber.
Når broccolien er mør hældes vandet fra og smør tilsættes. Blend helt fin og cremet med en stavblender og smag til med muskat, salt og peber.