Nemme pulpboller uden mælk og korn

 
Det er lørdag og jeg har som sædvanlig været tidligt oppe. Det der indre ur, du ved! Men det passer mig faktisk glimrende at vågne tidligt, fordi jeg typisk er mest produktiv om morgenen/formiddagen. Fx så sidste lørdag sådan ud og jeg har tænkt mig at min søndag skal ligne den meget. Fx vil jeg gerne juice og bage endnu en portion pulp-boller.
Opskriften på bollerne er fra Morten Svane (proteinopskrifter.dk), jeg bruger bare pulpen fra denne grønne skønhedDer skal bruges specialprodukter i opskriften og de kan nogle gange være svære at finde i supermarkedet. Jeg har modtaget produkterne som en gave fra Lowcarb Store og linker derfor til deres produkter i opskriften.
Det bliver til de klart bedste pulpboller jeg har prøvet. De er lidt søde og har en god konsistens - og så er jeg virkelig begejstret for at undgå det store madspild, der ellers kan være når man juicer.

(8 små boller)

Du skal bruge:
250g-300g pulp fx fra denne opskrift
50g ærteprotein (eller mere mandelmel)
50g fedtreduceret mandelmel
10g loppefrøskaller
2 æg
1/2 tsk. groft havsalt

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 165 grader (alm. ovn). Bland alle ingredienser godt sammen med en ske og form 8 små boller. Pres dem lidt flade.
Bollerne skal have 1 time midt i ovnen.


TIP:
Pulp kan fryses, men jeg vil klart anbefale dig at lave juicen og sætte bollerne i ovnen med det samme. Opbevar bollerne på køl - de er gode både kolde og ristede.