Den fineste æblegrød!

Jeg fik en pose æbler fra mine bedsteforældres have for ca. en måned siden. Det var en pose af mine absolutte favorit-æbler - pga. det lyserøde frugtkød og den lækre smag - og jeg troede at det var Filippa, men faktisk hedder de discovery æbler.
Jeg spiste mange af dem rå, i salat, uden noget eller med peanutbutter. De resterende æbler kogte jeg til denne smukke, smukke - og gennemtøsede - æblegrød. Se lige den farve!

Det her kan næppe kaldes en opskrift: Jeg vaskede og rensede æblerne, men beholdt skrællen på. Kogte dem med lidt vand i bunden af gryden, blendede da de var møre og smagte til med lidt salt og et par spsk. citronsaft. Vanille, lakrids eller kanel er også virkelig lækkert at tilsætte grøden.

Servér som topping eller som æblegrød med kold extra creamy kokosmælk, som herunder.