Saltede valnødder

.. som snack eller lækker crunch til salaten. Jeg har set Vikki (fra Fedtkanten.dk) lave de her valnødder og måtte bare prøve dem. De smager drøngodt og meget mildt da bitterheden forsvinder når nødderne udblødes.

Du skal bruge:
150 g valnødder
vand til at dække nødderne

Havsalt

Fremgangsmåde:
Dæk valnødderne med vand i en skål og udblød dem i 8 timer. Jeg skiftede vandet 4 gange undervejs.
Efter de otte timer skyldes nødderne, dryppes af og drysses med havsalt inden de fordeles på en bageplade med bagepapir. Giv nødderne ca. 30-40 minutter i en 120 C (alm. ovn) varm ovn.
Hold øje med nødderne til sidst, de skal være sprøde og gyldne, men ikke brændte.