Dette indlæg er lidt forsinket. I skrivende stund kan jeg nemlig fejre 13 måneder på LCHF - 1 år med rigtig mad.
Ind i mellem har jeg da spist kage og brød eller drukket vin, men jeg savner det faktisk aldrig. Det skyldes primært at jeg får mavepine med det samme (ØV!), dernæst er jeg bare altid bund-mæt, og får derfor ikke lyst til de hurtige kulhydrater.
Jeg lister herunder en del oplevelser og erfaringer fra det sidste år med LCHF:
- For første gang har jeg haft gennemfugtet hud hele vinteren. Mine ben plejer at være vildt tørre, nu behøver jeg stort set ikke creme. Måske jeg bruger creme 1 gang hver 14. dag. Fed kost er åbenbart en fremragende indre fugtgiver!
- Jeg har erfaret at mælkeprodukter er dårlige for min hud. Min mejerifri periode (1 måned) resulterede i markant flottere hud. Nu hvor jeg har inviteret mejeriprodukterne tilbage oplever jeg kriller i halsen og løbende næse, især når jeg spiser fløde. Det lader til, at jeg tåler smør og ost bedre..
- Da jeg startede på LCHF for et år siden tabte jeg lynhurtigt 4-5kg. Kiloene er dog langsomt vendt tilbage, det er træls (for jeg kan ikke passe mine bukser) og jeg spekulerer på hvad der mon har ændret sig.. For lidt søvn, for meget mad, for travle perioder..
- Jeg oplever konstant energiniveau i løbet af dagen. Det er nok noget af det bedste ved LCHF - nemlig det snorlige blodsukker.
- Mæthed i op til 6-7 timer. Det har jeg aldrig oplevet på min gamle kost, og det føles så skønt ikke hele tiden, at skulle huske at have et mellemmåltid med i tasken når jeg tager hjemme fra.
All in all, så er der - for mig - mange flere fordele ved at spise LCHF, end der er ulemper. Derfor kan jeg ikke forestille mig at gå tilbage til korn og skummetmælk. One more year!!
