Thai beef salad



Jeg blogger fra min plads i stillekupéen i dag - that's a first! I virkeligheden burde jeg skrive om psykologiske tests psykometriske egenskaber, men - hånden på hjertet - det er sgu lidt sjovere at skrive om thai beef salad :) ! Jeg er på vej hjem til mine forældre på weekend og i morgen går turen til hovedstaden og en blogger-bearnaise-date (spændende - og lidt nervepirrende). All in all, en dejlig, dejlig weekend!
Det er noget tid siden, jeg lavede salaten her (okay, det var faktisk min kæreste, der stod i køkkenet). Opskriften er fra Jane Faerbers "Mæt og Slank med LCHF". DAMN den er god!
Jeg er ofte for nærig til at købe friske krydderurter. Jeg tror, jeg burde handle i rigtige grønthandlere, for potterne koster jo en krig i supermarkederne. MEN, det er det hele værd - for krydderurterne gør maden så lækkert og velsmagende!!

(2 portioner)

Du skal bruge:
300 g flanksteak

Marinade
1 rød chili, finthakket
saft fra 1/2 lime
1 tsk. Sukrin Gold
4 spsk. koldpresset rapsolie
3 spsk. tamari
2 spsk. revet ingerfær
2 fed hvidløg, finthakket

Salat
200 g spidskål
1/2 agurk
1 rødløg
1 rød chili
1 håndfuld mynteblade
1 håndfuld koriander

Pesto
1 dl cashewnødder, ristet på en varm pande
1 håndfuld mynteblade
1 håndfuld koriander
saft fra en lime
1 fed hvidløg, presset
ca. 1 dl. olivenolie
1 tsk havsalt

Fremgangsmåde:
Rør ingredienser til marinaden sammen og hæld den ene halvdel over kødet (den anden halvdel gemmes til salaten). I køleskabet med kødet i ca. 2 timer.

Snit spidskål, rødløg og agurk fint på en mandolin. Hak chilien, koriander og mynteblade fint. Bland salaten med resten af marinaden.

Steg kødet på en varm pande (det skal ikke have for meget) og lad det hvile i 10 minutter, inden det skæres ud.
Imens kødet hviler, blendes alle ingredienser til pestoen i en minihakker.

Fordel salaten på to tallerkner og anret med kød i skiver og pesto. Top evt. med ekstra koriander. Servér!

Indlægget er sponsoreret - er det ikke det man skal skrive :) ? Kødet har jeg fået af min mor (haha) og Sukrin Gold har jeg fået af Lowcarb Store.



I ØVRIGT:
Spekulerer du over hvor man lige finde sådan et lækkert stykke kød? Som skrevet ovenfor har jeg fået denne flanksteak af min mor, der en gang i mellem fylder fryseren med en kvart kalv, der har gået på græs og haft det godt.
Jeg har dog noget andet i ærmet, næste gang jeg skal lave salaten (for der bliver en næste gang - seriøst, prøv den!!).
Jeg har nemlig indgået samarbejde med Økogårdene Skjern Enge, et fællesskab af økologiske landmænd, der forhandler deres økologiske kød her. Inden længe får jeg fornøjelsen af at prøve kødet - jeg er så begejstret og glæder mig!!! Kød fra dyr, der har haft det godt - smager bare bedre! Punktum!
Udvalget varierer, og så vidt jeg kan se på hjemmesiden udbyder de ikke flanksteak PT, til gengæld har de så meget andet lækkert. Hold øje med bloggen hvis du er interesseret i økologisk kød. Jeg planlægger at dele mine erfaringer! Psst.. Deres kød leveres i hele landet!