Sidste indlæg i denne uge. Jeg holder offline-weekend i hvad der ser ud til at blive en fantastisk forårsweekend vejrmæssigt. Jeg glæder mig!
Jeg har længe haft lyst til at prøve denne. Jeg vil dog sige, at den på ingen måde slår hverken den mejerifrie eller den almindelige chokolademousse. Men det gode ved denne variant er, at man jo i princippet bare sidder og spiser en grøntsag. Det mindre gode er, at det altså godt kan smages lidt. Avocadoen, altså. Måske det skyldes at jeg ikke bruge banan, dadler eller lignende. Jeg sødede med de nye produkter, jeg har fået fra Lowcarb Store, men sød med det du har. Bløde dadler eller en moden banan vil helt sikkert også være rigtig lækkert. Min mave har det ikke så godt med de søde frugter, så jeg gik efter noget andet.
Sweet Freedom Sirup smager i øvrigt virkelig godt! MEN det giver mig stadig lidt luft i maven - ligesom alt andet sukker i øvrigt. Men smagen er virkelig i top - siruppen blev endda godkendt af kæresten (NB - det blev moussen ikke)!
Inspirationen til moussen kom blandt andet herfra.
(2 portioner)
Du skal bruge:
2 små modne avocadoer
75 g kokosmælk (den fede del af en dåse)
25 g Raw kakaopulver
1 spsk. Sweet Freedom Sirup
0,5 spsk. Sukrin Gold kørt til melis i en kaffeværn
lidt vanillepulver
Fremgangsmåde:
Blen hele balladen med en stavblender. Smag evt. til med ekstra sødning!
Fordel i to små forme og sæt på køl ind til servering.
Faktisk var den bedst inden den kom på køl, hvis du spørg mig.