Omelet med champignon og bacon


Først inde i min 4. uge på mejerifri LCHF har jeg spist omelet til morgenmad. Det er jo egentlig for dårligt, for jeg er ret vild med omeletter, der kan varieres i det uendelige. Denne simple udgave, uden mejeriprodukter, holdt mig mæt i 6 timer (!!). Jeg brugte økologiske markchampignoner og økologisk bacon og toppede med hjemmelavet pesto (opskrift følger).
Jeg poster i øvrigt denne opskrift på en dag, hvor jeg for alvor har indset at min hud er MARKANT pænere end den var for 3,5 uge siden, da jeg smed mejeriprodukterne ud. Den er ikke helt fin endnu - men det er længe siden, at den har været så pæn og glat!

(1 portion)

Du skal bruge:
2 æg
en håndfuld bacon i tern
to håndfulde champignoner i kvarte
s & p

Fremgangsmåde:
Steg bacontern sprød på en lille pande. Læg det sprøde bacon til side, men lad fedtstoffet blive på panden. Rist champignonerne heri indtil de er gyldne. Pisk de to æg med salt og peber - og giv også champignonerne en omgang salt og peber på panden.
Hæld bacon tilbage på panden sammen med æggemassen og klap omeletten sammen når æggemassen har sat sig.
Steg færdig på begge sider og dryp pesto over inden servering.