Jeg har allerede et paleo-kerne-brød på bloggen. Dette. I dag bagte jeg et andet med flere nødder og det blev super godt! Jeg har taget udgangspunkt i det traditionelle brød af Thomas Rode og brugt de nødder og kerner jeg havde. Resultatet er virkelig lækkert! Det er hurtigt lavet og perfekt til de kommende julefrokoster.. Jeg tager i hvert fald brødet med til 2. juledag hos min mormor og morfar.
(1 brød)
Du skal bruge:
100 g græskarkerner
100 g sesamfrø
100 g hørfrø
100 g mandler
100 g valnødder
100 g hasselnødder
4 store æg
1 dl olivenolie
1 tsk. flagesalt
Fremgangsmåde:
Sæt ovnen på 160 C (alm. ovn). Bland alle ingredienserne i en stor skål og rør grundigt. Hæld massen i en brødform, beklædt med bagepapir, og bag i 1 time. Lad brødet køle af på en bagerist.
TIP:
Frys evt. brødet ned i skiver - så er det nemt at tage op når lysten eller behovet melder sig.
Brug brødet under det lækre julefrokost-pålæg!


_____________________________________________________________
Juleaften nærmer sig - og det selvom julestemningen aldrig rigtigt nåede at indfinde sig hos mig. Måske det bare er sådan at blive voksen..?
Under alle omstændigheder håber jeg at I får en skøn aften med jeres nærmeste. RIGTIG GLÆDELIG JUL og TAK fordi I har lyst til at følge med!