Jeg har en del økologisk svinekød i fryseren i øjeblikket. Forleden dag blev en af pakkerne til karbonader (eller krebinetter). Jeg har en pose sesammel fra Funktionel Mad i skabet og har været i tvivl om, hvad jeg skal bruge det til. Jeg kan nu sige, at sesam-melet fungerer glimrende til at panere i! Jeg synes, det er bedre end mandelmel, der, for mig, er mere kage- og dessert-egnet.
(4 stk)
Du skal bruge:
1 pakke økologisk hakket svinekød
1 æg
ca. 1,5 dl sesammel (fra Funktionel Mad)
s & p (rigeligt!)
smør til stegning
Fremgangsmåde:
Slå et æg ud i en flad skål, og pisk let med en gaffel. Fordel sesammel i en anden og bland med rigeligt salt og peber.
Smelt smør på en pande.
Form fire bøffer af svinekødet og vend dem i æg, sesammel, æg og sesammel (dobbeltpanering er det bedste!) og smæk dem direkte på panden.
Steg dem sprøde og gyldne på begge sider. Servér fx med den gode broccolisalat, som herunder: