Jeg genindfører tærte i mit liv. Det er jo easy peasy at lave en toplækker-LCHF udgave, helt uden mel og korn, og fyldet kan varieres på utallige måder. Denne tærtebund minder lidt om en alm. grov tærtebund i pga. frøene.
(1 tærte i 28 cm springform)
Du skal bruge:
Tærtebund:
1 dl nøddemel (mandel eller hasselnød)
2 dl solsikkerkerner malet til mel
1 dl sesamfrø/hørfrø
50 g blødt smør
1 æg
0,5 tsk. havsalt
Fyld:
3 æg
1,5 dl fløde (eller 38 % creme fraiche)
1 stor tsk. Dijon sennep
s & p
3 porrer
skinke i tern
2 håndfulde revet ost (jeg brugte mellemlagret)
Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienser til tærtebunden (den skal være fugtig, men stadig slippe hænderne). Pres dejen ud i springformen med fingrene, i et tyndt lag, ca. 2 cm op af kanten. Prik bunden med en gaffel og sæt på køl i 30 minutter (eller mere).
Tænd ovnen på 170 grader C (alm. ovn).
Imens skæres porrerne i tynde skiver. Giv dem et kort opkog i en stor gryde og dræn vandet fra (pres evt. ekstra væde ud med hænderne, når de er kølet af).
Pisk æg med fløde, sennep, salt og peber.
Fordel skinketern på bunden, dernæst porrerne, æggemassen og drys med revet ost.
Bag tærten i 35 min ved 170 grader C. Jeg gav den lidt grill til sidst, så den til sidst så sådan ud:
TIP:
God både kold og varm. Perfekt til morgenmad, frokost eller aftensmad.
Haps!