Græskarsuppe med kanelflødeskum

Kanelflødeskum lyder måske lidt mærkeligt i denne sammenhæng, men det smager bare toplækkert! Retten hører til i den mere liberale ende af LCHF, men er klart anbefalelsesværdig.


(ca. 3 portioner)

Du skal bruge:
1 hokkaido i tern (ca. 650 g i renset vægt)
2 små æbler i tern
1 løg i tern
2 røde chili, fintsnittet
3 dl vand
(evt. 1 dl tomatpassata)
1 spsk. bouillon (fx Herbamare)
2 spsk. kokosolie
salt

1 håndfuld mandler

1,5 dl. fløde
1 tsk. kanel

Fremgangsmåde:
Rist først mandler gyldne på en pande (evt. i lidt kokosolie). Læg til side og køle af.
Rist græskartern, æbletern, løg og chili i kokosolie i en gryde i nogle minutter. Hæld derefter vand, boullion (og evt. tomatpassata) i og lad simre mørt i ca. 20 minutter.
Pisk fløden og vend kanel i mens. Når suppen er klar, blendes suppen helt fin med en stavblender og smages til med salt. Justér evt. tykkelsen med lidt ekstra væske. 
Server suppen rygende varm, toppet med fløde og mandler lige inden servering.

TIP:
Erstat fx vand + bouillon med fuldfed kokosmælk.