Djævleæg

En meget mættende og lækker måde at få æg på. Det er super simpelt og kan sågar laves aftenen inden og spises som hurtig morgenmad med lidt grønt til.
Denne dag udgjorde æggene min frokost.

(frokost til 1 person)

Du skal bruge:
2 æg
½ dåse tun (eller 1 lille)
1 spsk. mayo
1 forårsløg
salt og peber

Fremgangsmåde:
Kog æggene i ca. 10 minutter, til de er hårdkogte. Køl æggene ned med koldt vand. Når de er kolde deles æggene i to, blommerne pilles ud med en ske og blandes i en skål med mayo, tun, finthakket forårsløg. Smag til med salt og peber og fordel blandingen i æggene.
Server!

TIPS:
Jeg brugte en lille dåse Glyngøre tun i vand på 95 g. Brug evt. en hel dåse tun og lav dobbelt portion - æggene kan godt holde sig i køleskabet.